Min kat kan ikke tisse

Problemer med at tisse, meget eller slet ikke, og blod i urinen er tegn på, at din kat er syg og har brug for behandling, ved blokering af urinveje akut behandling.

Har du mistanke om, at din kat har blærebetændelse bør du få den i behandling. Betændelsestilstande i blæren eller andre former for sygdomme i urinveje og nyrer forsvinder ikke af sig selv.

Blærebetændelse
Hyppig vandladning, tegn på at katten har smerter, når den tisser, blod i urinen og stærkt lugtende urin kan være symptomer på, at din kat har blærebetændelse. Hos dyrlægen vil en urintest afsløre, om det er tilfældet, hvilken bakterie, der er tale om og dermed, hvilken type antibiotika, der skal ordineres for at helbrede din kat.
Blærebetændelsen kan også skyldes en bagvedliggende sygdom som sukkersyge, livmoderbetændelse, blæresten, polypper og svulster i urinblære og/eller urinrør, der skal undersøges nærmere og behandles.

Blokerede urinveje
Har din kat vanskeligt ved at tisse, tisser den slet ikke, skal der handles hurtigt. Der er i så fald tale om akut blokering af urinvejene. På dyrehospitalet iværksættes straks livreddende indsats med at tømme blæren og skabe fri passage i urinvejene. Derefter indsættes kateter i blæren, så urinrøret ikke stopper til igen. Behandlingen kræver indlæggelse nogle dage. Under indlæggelsen afdækkes årsagen til tilstopning og mulig behandling.

 

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560