Min kat klør sine ører

Øremider er i sig selv en plage for katten, men ofte også til, at katten får en smertefuld øregangsbetændelse. Værk opmærksom på kattens sprog og tag problemerne i opløbet.

Øregangsbetændelse er en udbredt sygdom hos katte. Hvis din kat begynder at klø og kradse sine ører, så tjek om der er noget at se. Er der rødme, hævelse, måske tydeligt, ildelugtende sekret og hovedrysten så skal katten tjekkes og årsagen til problemet findes. En hyppig årsag til problemerne – særligt hos unge katte – er øremider. Men også infektion med svamp og bakterier samt polypper og svulster i øregangene er årsag til øregener hos kat.

Mider
Øremider er knapt synlige med det blotte øje. Miderne forårsager stor mængde voks, ofte kaffegrumslignende, i ørene. Både mider og voks skal renses ud. Hvis ikke miderne ”pågribes” i tide kan de resultere i alvorlig infektion. Miderne i sig selv er nemme at behandle med lokalt virkende midler, når den rigtige diagnose er stillet.

Øregangsbetændelse
Betændelse i øregangene skyldes hos den voksne kat ofte bakterier eller svamp. Ofte er der en bagved liggende årsag som allergi eller polypper og svulster i øregangene. For at løse problemerne er det vigtigt med en grundig undersøgelse, så den bagved liggende årsag kan behandles.

Forebyggelse
Det er en god rutine at tjekke kattens ører med jævne mellemrum og rense omhyggeligt, hvis der er synligt voks i øregangen.

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560