Min kat slikker pelsen væk

Hårtab i pletter eller på større dele af kattens krop er ofte komplicerede at finde forklaringen på. Lus, lopper og andre parasitter er lige til, men listen er lang og rummer blandt andet allergi og psykiske lidelser.

En kat med hårtab, i pletter og på større områder, kan stille dyrlægens ekspertise på prøve. Hvis ikke forklaringen hører hjemme i gruppen af parasitter (lopper, lus m.fl.), kan det kræve en større udredning at stille den rigtige diagnose. Katte er normalt ikke gode til at vise klare adfærdstegn. De gemmer sig, slikker og klør sig, når de er alene.

Lopper
Lopper er den hyppigste årsag til at katte klør og slikker sig og dermed får ”huller” i pelsen. Loppen bider, katten klør sig i en sådan grad, at pelsen kradses af. Ofte ses der tab af pels langs ryggen og over lænden, ofte med små sår i huden. Behandles med loppemidler og i svære tilfælde kløestillende medicin.
Hvis din kat har fået lopper er du meget velkommen til at ringe eller komme forbi dyrehospitalet. Vi står klar med stor viden om hvordan du får problemet bekæmpet og har de mest effektive loppemidler på hylden.

Andre parasitter
Blandt andet lus, pelsmider og skab forekommer, men ses sjældent på katte.

Andre årsager
Ringorm ses, men er oftes et problem på små killinger. Ringorm er ikke en orm, men en svamp som gør at pelsen falder af – ofte i runde pletter.

Allergier er som hos mennesker og hunde et voksende problem og kræver en større udredning for at finde udløseren af kattens allergi. Ofte vil man ud fra mistanken starte med at udelukke årsager som parasitter, ringorm og foderallergi. Behandlings mulighederne er idag mange og den rette behandling af netop din kat.
Psykisk stress er også en hyppig årsager til at katte kan tabe pels på store områder – typisk i lysken og ned af lårene. Det ses ofte hvis katten er blevet flyttet, der er kommet en ny kat i nabolaget eller nye beboere i huset.

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560