Min kat trænger til at få fred

Det er tungt at beslutte at aflive familiens kat. Men det kan være den værdige afslutning på et godt liv, hvor sygdom og smerter har taget over.

Det er svært at sige farvel til familiekatten, en god ven. Men sygdom og alder får dagen til at komme, og spørgsmålet til at rejse sig: Aflivning? Hvordan? Hvornår? Skal man tænke på sig selv og beholde den så længe som muligt på trods af smerter og ringe livskvalitet. Eller skal man spare sin gode ven for en svær tid?

En værdig slutning
Spørgsmålene kan kun besvares af familien, men det kan lette processen at få sat ord på, hvordan katten kan få en værdig slutning på sit liv.
Selv om det kan forekomme hårdt for os mennesker, kan aflivning være den bedste løsning for en kat, der er uhelbredeligt syg, gammel, plaget af smerter.
Det er vidt forskelligt, hvordan familier ønsker afskeden. Nogle vil gerne være til stede under hele forløbet, andre se katten, når den er død, måske selv begrave den eller overlade det til os.
Hvis det er et ønske, at katten skal dø hjemme i stedet for på hospitalet er det også en mulighed.
Vi aftaler gerne at komme i hjemmet, hvor forløbet kan ske i rolige omgivelser, både for katten og dens familie.

Sådan sker det
Katten får først en bedøvende indsprøjtning, derefter, når katten ligger rolig og tryg, får den sprøjten direkte i en blodåret, som den sover stille ind på.

Kom videre

Læs mere:

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560