Frederikshavn Dyrehospital
  • Forside
  • Om os
    • Hospitalet
    • Personale
    • Behandling af persondata
  • Behandlinger
    • Hund
    • Kat
    • Andre kæledyr
    • Reproduktion
  • Priser
  • Kontakt
Vælg en side

Hvad fejler min kat?

Klik i billedet på det emne, du vil læse mere om:

Ører Øjne Mund og tænder Bid og bylder Hud og kløe Mave og tarm Halthed og gigt Blære og urinveje Kønsorganer

 

Læs også om:

  • Spisevægring/nedsat appetit
  • Vaccination
  • Aflivning
  • Hjemmebesøg
  • Sundhedsprogram
  • Lopper/flåter/orm
  • Se komplet liste over behandlinger og operationer

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560

Frederikshavn Dyrehospital

Krogen 6
9900 Frederikshavn

Tlf.: 98 42 55 60
Fax: 98 43 55 60
CVR.: 18953145
E-mail: info@frederikshavn-dyrehospital.dk

Åbningstider

Telefonen er åben fra

Mandag til fredag: 8:00 til 17:00

Links

  • Tidsbestilling
  • Cookiepolitik

Find os på de sociale medier

Vores familiedyr er altid overladt til menneskers omsorg, både hvad angår pleje, sundhed og sygdom. Det forpligter både dig som dyreejer og os som veterinærsygeplejersker og dyrlæger. Vi er med i et kompetent netværk, hvor vi altid kan trække på hinandens ekspertise.
På den måde får dit dyr altid den bedste behandling.

Læs mere om dyrs sundhed og sygdomme på www.netdyredoktor.dk

Helle Jensen

Veterinær assistent
Ansat på Frederikshavn Dyrehospital 1992
Bor i Frederikshavn sammen med sin mand.

Så længe jeg kan huske, har jeg haft med dyr at gøre. Jeg er vokset op på en gård ved Aasted. Her var altid noget at gøre. Kalve, der skulle lære at drikke, heste, der skulle bakses op i traileren. Men det med dyrehospitalet, det er en tilfældighed. Jeg boede og bor stadig nabo til hospitalet. En dag råbte Ulla Kjellev, som startede det, over hækken, om jeg kunne give en hånd med om eftermiddagen. Det kunne jeg. Nu har jeg været her i mere end 25 år og har på den måde fået min uddannelse i praksis.

Avl og opdræt interesserer mig, så i min fritid driver jeg hundekennel med ruhåret hønsehund og langhåret dværg gravhund. Det giver mig et godt grundlag for at rådgive om begge dele i mit arbejdet på hospitalet. Erfaring er en god ting, når en hundeejer ringer ind og har problemer, om det så er med et kuld hvalpe eller en pels der filter.

Ved siden af har jeg pension for hund og kat. Og så har jeg en fritidsinteresse, der fylder rigtig meget. Min mand og jeg er jægere og rejser gerne for at dyrke vores interesse. Lidt i samme boldgade er jeg uddannet schweisshundefører. Og så elsker jeg håndbold og er i dag træner.

Kønsorganer

Læs om:

• Sterilisering / p-piller

• Kastration

Halthed og gigt

Læs om:

• Led og knogler

• Halt på bagben og mistanke om hoftedysplasi. HD røntgen

Poter og kløer

Læs om:

• Klipning af kløer, Afrevne og skadede klør

• Ømme poter

Kønsorganer

Læs om:

• Livmoderbetændelse – udflåd

• Uønsket parring/abort

• Kastration

• Sterilisation

Mogens Højlund

Dyrlæge 1985.
Ansat på Frederikshavn Dyrehospital 1994, kompagnon 1995.
Bor på nedlagt landejendom i Skiveren sammen med sin kone.

Jeg er opvokset i Silkeborg, men ferierne på min farbrors gård vakte min interesse for arbejdet med dyr. Jeg lurede ret hurtigt, at det var for trælst at være landmand. Så valget faldt på dyrlæge, specielt det håndværksmæssige, kirurgien, bredt, men med en særlig interesse for ortopædkirurgi. Jeg startede i blandet praksis med kreaturer, heste, grise og smådyr, men fandt hurtigt ud af, at smådyr skulle være min fremtid. Jeg er ikke til receptskriveri. Jeg vil operere og se resultater. Det har man mulighed for med smådyrene.

At jeg skulle blive nordjyde lå egentlig ikke i kortene, men Ulla Kjellev, der grundlagde hospitalet her, søgte en assistent. Jeg slog til. Meget påvirket af, at jeg kendte området og naturen fra ferier i det sommerhus ved Skiveren, som min kones familie har haft i mange år. Nu har vi så snart sølvbryllup med landsdelen, som jeg holder meget af, og dyrehospitalet, som vi har udviklet fra almen praksis til hospital for smådyr, hvor vi har specialviden på nogle områder, men også har stor respekt for ikke at gabe over alt, men henviser til eksperter, når det er nødvendigt. Det er vigtigt for tilliden mellem os og vore kunder.

Privat er vi flyttet helårs ind i huset ved Skiveren. Her kan jeg få fuldt afløb for min passion for at være i naturen, nyde stilheden og opleve døgnets skiften – natten, der ikke bare er sort, men fyldt med skygger, selv om hverken stjerner eller måne er på himmelen. Her er også god plads til håndens arbejde. Fælde træer, hamre og banke. Og gå lidt på jagt, selvfølgelig i selskab med min hund. Islænderhestene tager min kone sig af og katten passer mest sig selv.

Charlotte Jensen

Autoriseret veterinær sygeplejerske 2005.
Ansat på Frederikshavn Dyrehospital 2012.
Bor ved Asaa sammen med sin mand.

Allerede i folkeskolen vidste jeg, at jeg skulle have et arbejde, som havde noget med dyr at gøre. Jeg var i praktik hos en dyrlæge i 9. klasse og det bestyrkede mig i, at det skulle være et eller andet i den retning. Ikke dyrlæge, men veterinær sygeplejerske. Siden jeg tog min uddannelse er der sket meget i vores fag. Nye områder er kommet til, andre er blevet større. I dag er tandbehandling af hund og kat ganske almindeligt, så i 2016 tog jeg en faguddannelse inden for det område.

Samtidig er jeg meget optaget af, at mit arbejde ikke blot handler om dyrene, men i høj grad også om deres mennesker. Det er vigtigt at kunne sætte sig i deres sted, når de står der og skal aflevere deres syge dyr til os, snakke med dem om deres bekymringer og gøre dem så trygge ved situationen som muligt. Et kæledyr er jo et familiemedlem og mange gange også det kæreste eje.

Dyreadfærd er en anden ting, der optager mig. Det er synd for både dyr og menneske, hvis hverdagen er besværlig og belastende, fordi hunden ikke falder ind i familiens rytme og hverdag, måske aldrig har lært det, eller måske har vanskeligt ved at lære det.

Lotte Larsen

Jeg blev tidligt inspireret af en af mine forældres venner, der var dyrlæge. Han sagde: Jaja. Alle piger vil være dyrlæge, men de fleste opgiver det. Jeg kom i praktik hos ham og blev kun bestyrket i, at det var det jeg ville. Så en dag måtte han bide sine ord i sig. Jeg blev dyrlæge og har aldrig fortrudt det.
Smådyr har altid været min favorit. Kirurgi er spændende, synes jeg, men jeg er blevet meget optaget af fysioterapi, specielt i forbindelse med genoptræning efter operation. Som for mennesker er bevægelse vigtigt, ikke blot efter operation, men også for ældre hunde og for unghunde, hvor man måske kan forebygge en operation. Rygsmerter er i dag meget udbredt hos især hunde. Jeg har været på kurser og er overbevist om, at fysioterapi i langt højere grad end nu vil vinde indpas i behandlingen af led og rygsmerter. Smertestillende piller er en løsning, men ikke altid den bedste, og skal de tages over længere tid kræver det højere og højere dosis for at virke.

Jeg har boet i Nordjylland i ret mange år, og der er ikke længer mange gloser, jeg ikke forstår, men jeg er ikke indfødt. Jeg er født og opvokset på Vestsjælland og ført herop af arbejdet. Et godt sted at være synes jeg i dag. Familien inklusiv katten Ulla har slået rod i Grindsted ved Hammer Bakker med skøn natur lige uden for døren og en motorvej, der fører direkte til Frederikshavn.

Kristina Gammeljord

Dyrlæge 2013
Ansat på Frederikshavn Dyrehospital 2016.
Bor på ejendom uden for Frederikshavn sammen med sin kæreste, hund, kat, heste, kaniner og kreaturer.

Jeg har vidst det så længe, jeg kan huske. Jeg ville være dyrlæge. Så der var ikke andet for. Jeg måtte arbejde hårdt og målrettet i skolen for at nå det gennemsnit, der kunne bane vejen til veterinæruddannelsen. Da jeg så var færdig i 2013 var der krise og ingen job, så jeg måtte en tur til Norge for at få lov at bruge alt det, jeg havde lært. At jeg siden er landet i Nordjylland og ikke i Vestjylland, hvor jeg kommer fra, skyldes at jeg fandt en kæreste, der var fra Nordjylland, så nu bor jeg på en ejendom uden for Frederikshavn, hvor vi har masser af dyr, hund, kat, kaniner, kreaturer. Og ni islandske heste. De er min passion. Jeg blev smaskforelsket i de små seje heste, da jeg før studiet arbejdede på en gård på Island. Her købte jeg min første islænder og red i mange år stævner. I dag er jeg dommer inden for sporten.

Som dyrlæge interesserer jeg mig først og fremmest for at arbejde bredt med mit fag. I hverdagen er der brug for all round viden, men selvfølgelig vil man nok specialisere sig mere hen ad vejen. Jeg har noget med kaniner og gnavere. De interesserer mig og bliver mere og mere udbredt som kæledyr.
I min fritid. Jamen, der handler det jo også om dyr. Men også lidt om at strikke. Jeg strikker faktisk islandske trøjer

Kristine Schoubye

Autoriseret veterinær sygeplejerske 2009.
Ansat på Frederikshavn Dyrehospital 2006.
Bor i Gærum sammen med sin kæreste og datter.

Jeg elsker mit job. Det er nøjagtig lige så godt, som jeg troede. Efter skolen prøvede jeg lidt forskelligt, men intet af det var det rigtige. Så søgte jeg lidt på må og få ind på Frederikshavn Dyrehospital som veterinær sygeplejerske. Jeg kom ind. Og det har jeg aldrig fortrudt.

Jeg interesserer mig meget for reproduktion, røntgen og anæstesi. Har efteruddannet mig inden for alle tre dele. På reproduktionsdelen handler det meget om rådgivning. Selvfølgelig baseret på det, jeg har lært, men i høj grad også på mine egne erfaringer. Ved siden af jobbet på dyrehospitalet driver jeg kennel med opdræt af den franske mastiff Dogue de Bordeaux. Før valget faldt på den race havde jeg studeret hunderacer grundigt for at finde det helt rigtige. Jeg gik efter en race, der passede til mig. Som ikke krævede kilometervis af lufteture hver dag. I princippet en hyggehund. Og så faldt jeg for mastiffen, som godt nok er stor, men meget rolig. Den kræver ikke de store fysiske udfoldelser. Jeg købte to fine eksemplarer i Holland, begyndte at udstille. Det gik godt, så det skærpede interesse, også for avl og opdræt. Så nu har jeg ni af de store hunde hjemme på ejendommen, hvor jeg deler mit liv med min kæreste og lille datter.

Tina Olesen

Autoriseret veterinær sygeplejerske.
Uddannet 1996.
Ansat på Frederikshavn Dyrehospital 1997-2007, ansat igen i 2015.
Bor i Strandby sammen med sin mand og børn.

Jeg voksede op på en gård, hvor dyrene var en del af vores liv. Hver gang, dyrlægen var tilkaldt, gik jeg lige i hælene på ham og fulgte med i alt, hvad han gjorde. Jeg var nysgerrig efter at vide, hvordan han gjorde dyrene raske, eller hjalp en ko med en vanskelig kælvning. Allerede dengang havde jeg en passion for dyr, så da jeg kom til at skulle vælge uddannelse lå det lige for at vælge veterinærsygeplejen. Jeg arbejder med anæstesi, men mest all round.
Jeg ser det som en vigtig opgave at tage godt imod de mennesker, der kommer her med deres syge dyr. De har brug for en rolig snak om, hvad der skal ske, og at det hele nok skal gå.

Jeg holder af de fleste dyr, hjemme har jeg både hund, kat og høns. Men katten er på en eller anden måde min favorit. Den underkaster sig ikke mennesker. Den er helt sin egen og gør som den selv vil. Det er da charmerende.

Efter arbejdsdagen er det godt at koble af ude i naturen, enten på cykel eller med løbesko på fødderne.

Mads Bomholt

Tekst følger…