På Frederikshavn Dyrehospital udfører vi stort set alle bughule operationer samt en del knogleoperationer.
Nednunder kan du se et udvalg af de operationer vi udfører.
Sterillisation hund/kat:
Denne operation udføres enten ved at man kun fjerner
æggestokkene, eller ved man fjerner hele livmoderen. Hvis det er
meget unge dyr vil man typisk kun fjerne æggestokkene, mens dyr der
har været drægtige, eller hvor der er forandringer i
livmoderen, vil man fjerne hele livmoderen. Dette vil man også
gøre hvis man opererer pga. en livmoderbetændelse.
Kastration kat:
Når man kastrerer en kat ligger man et lille snit og testiklerne
fjernes, katten får pencillin og smertestillende og holder sig selv
ren.
Kastration hund:
Ved hund ligges der et lille snit foran pungen, herigennem
fjernes testiklerne og huden syes sammen henover. Stingene fjernes
10 dage efter.
Fremmedlegme:
Både hunde og katte spiser indimellem dumme ting som sætter sig
fast i tarmsystemet. Når dette sker og det spiste ikke kan passere
må man desværre fjerne det fra tarmen. Dette er en større
operation, men dyrene kommer sig heldigvis ofte hurtigt over
operationen. Ofte vil dyret være indlagt i 1-3 dage indtil at
de er kommet sig over operationen. Nogle af de ting vi ofte finder
i hundene er ferskensten og narresutter.
Korsbåndsruptur:
Nogle hunde er disponeret for at sprænge deres korsbånd, når
dette sker er en operation nødvendig. Hvis hunden har et lige led
opererer man dem ved at erstatte det sprængte korsbånd med et
stykke nylon. Denne strammes til således at leddet bliver stabilt.
Med tiden vil det kunstige korsbånd erstattes af arvæv og det
kunstige ledbånd skal således ikke holde for evigt.
Knæskalsfasthæftning:
Dette ses oftest hos små hunde. Det der sker er at knæskallen
ikke ligger stabil i sit frløb henover knæleddet, derfor kan det
ske at knæskallen hopper enten på indersiden, eller ydersiden af
knæet. Når dette sker vil hunden løbe rundt med poten under maven,
og med et ryk sætte den ned igen og så går det fint lidt igen. Ved
operation flyttes knæskallen og hvis det er nødvendigt uddybes også
furen knæskallen bevæger sig i.
Vi laver også:
- Øjenoperationer
- Bylder
- Blærestensoperationer
- Knoglebrud
- Mellemgulvsbrok (Diaphragma Hernie)
- Navlebrok
- Mellemkødsbrok
- Fjernelse af analkirtler
Og meget meget mere...