Min hund har røde øjne

Røde, betændte eller væskende hundeøjne kan have mange forklaringer fra simpel betændelse til hornhindesår eller grøn stær. Bør undersøges hurtigt, ellers risiko for blindhed.

Døjer din hund med rødme i øjne eller øjenslimhinden, unormalt meget udflåd eller kniber den øjet sammen, er der grund til øget opmærksomhed.

Undgå blindhed
Hurtig undersøgelse er afgørende for, at din hund får en effektivt behandling, ellers kan den i værste fald blive blind. Hos os beder vi altid om at se hunden for at kunne stille den rigtige diagnose og give den rigtige behandling. I nogle tilfælde medicinsk, i andre operation.

Betændelse og hornhindesår
Den hyppigste årsag til røde øjne og flåd er øjnebetændelse. Efter en grundig undersøgelse klares problemet ofte med øjnedråber og evt. tablet behandling. Andre og mere alvorlige årsager til røde øjne og flåd kan være hornhindesår, regnbuehinde betændelse eller grøn stær. Her kræves hurtig og korrekt behandling for at forhindre at tilstanden forværres og kan udvikle sig til blindhed.

Allergi
Mange hunde har allergi. Det kan være årsagen til, at din hunds øjne løber, klør, og at den har hårtab omkring øjnene. Behandlingen afgøres af, hvad der har udløst allergien.

Tåreflåd
Er du bekymret over, at din hund har en mørk, fugtig stribe fra øjet, kan det skyldes urenheder i øjet, en lille byld i kanten af øjenlåget, tilstoppet tårekanal, som kan kræve behandling. Hvis tåreflåddet opstår pludseligt kan det være tegn på mere alvorlige øjensygdomme som grøn stær.

Grøn stær
Er en meget alvorlig sygdom som kan gøre din hund blind inden for timer. Årsagen er sygdomme inde i øjet, der udløser en trykstigning inde i selve øjet, som ødelægger synet og giver store smerter. Mange hunde reagerer ved at blive stille, sove mere, miste appetitten. Ofte løber øjet med tårevæske og hunden blinker med øjet eller kniber det sammen. Hvis du har den mindste mistanke om at din hund har tegn på grøn stær skal du straks ringe til dyrehospitalet, så vi kan få din hund undersøgt og rigtigt behandlet.

Cherry Eye
Især hos hvalpe af kortsnudede racer kan tårekirtlen løsne sig. Det viser sig som en lille rød, kirsebærlignende kugle i øjet inde bag øjenlåget. På Frederikshavn Dyrehospital har vi stor erfaring i at operere hunde for cherry eye.

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560