Min hund klør sig i øret

Ørebetændelse er hyppigt årsag til kløe i hundens ører. Vi har stor erfaring i at hjælpe hunde med kroniske ørelidelser til et kløe og smertefrit liv.

Øresygdomme er udbredt hos hunde. Nogle er alvorligere end andre og nogle kræver en livslang behandling. Heldigvis er behandlingsmulighederne gode, når den rigtige diagnose er stillet. Bedst er udsigterne, hvis hunden kommer hurtigt i behandling. Ellers kan det ende med en kronisk lidelse.

Øregangsbetændelse
Når vi ser en hund på hospitalet, der klør sine ører, ryster på hovedet, holder det på skrå eller der løber ildelugtende materie ud ad øret, så er vi ikke i tvivl. Diagnosen er øregangsbetændelse. At finde den rigtige behandling kræver en grundig undersøgelse af blandt andet prøver fra øre og materie. Er der tale om en infektion renses øret og behandles med antibiotika samt smerte og kløestillende medicin.

Svamp, mider, voks og polypper
Svamp i hundens ører, er ofte årsag til ørekløe, smerter og betændelse. Den behandles med rensning og øredråber.
Er øremiderne årsag til balladen, behandles med en særlig medicin, der dræber miderne.
Begrænser problemet sig til en prop af voks i hundens øre, skylles det ud.
Polypper eller mere alvorligt, en svulst, i hundens øre, kan kræve operation.

Allergisk øregangsbetændelse
På Frederikshavn Dyrehospital har vi i flere år arbejdet målrettet med allergier hos hunde. Vi har i dag så stor erfaring i at håndtere den komplicerede diagnose, at vi har stor erfaring og gode resultater i at give dyr med kronisk allergiske sygdomme et langt og godt liv. Behandlingen er ofte medicinsk og nogle gange livslang.

 

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560