Min hund har opkast og diarre

Mave og tarmbetændelse med opkast og diarre er almindelige, oftest uskyldige lidelser. Kontakt dyrlægen, hvis der er blod i afføringen eller opkast eller, hvis din hunden er svækket.

Opkast og diarre rammer de fleste hunde og kræver ikke anden behandling end opmærksomhed, så hunden kommer ud i tide, får rigelig væske og måske en lettere diæt med pasta, ris, lyst brød og kød, indtil maven er faldet til ro. Sker det ikke i løbet af nogle dage, og begynder din hund at virke svækket, taber sig, gider ikke lege og gå tur, så er en nærmere undersøgelse og behandling nødvendig.

Undersøgelse
Når vi får en hund med opkast og/eller diarre ind på hospitalet, vurderer vi allerførst dens almentilstand. Mange gange kan hunden og du sendes hjem, efter undersøgelsen og et par indsprøjtninger. Andre gange hvis din hund f.eks. har væskemangel eller virker sløj, skal der sættes nødvendig akutbehandling i gang, drop med væske tilsat salt, medicin, måske indlæggelse og overvågning, hvis hunden er meget medtaget. Undersøgelsen kan også omfatte blodprøve, røntgen eller scanning, hvis der skal undersøges for mere alvorlige sygdomme som bugspytkirtel betændelse, tarmslyng, fremmedlegme og kræft.

Diagnose
Mavetarmbetændelse forårsaget af virus eller fordærvet/forkert foder er langt den hyppigste årsag til opkast og diarre, men ændringer i hverdagen, flytning, nyt foder, opbrud i familien er stressfaktorer, der også kan sætte sig i hundens mave og give sygdom.
Det samme kan alvorlige diagnoser som kræft, bugspytkirtelbetændelse og leverproblemer.

Behandling
Mavetarmbetændelse kan kræve medicinsk behandling, først og fremmes væske og skånekost til maven er faldet til ro. Sikkert også betændelses dæmpende injektioner og evt antibiotika.
I forbindelse med de alvorlige diagnoser forholder vi os sammen med hundens ejer sig til den rigtige behandling.

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560