Livmoderbetændelse skal tages alvorligt

Har din hunhund udflåd og virker syg, kan den have livmoderbetændelse, en behandlingskrævende sygdom, der kan ende i livstruende bughindebetændelse og organsvigt. Er operation nødvendig, giver vi garanti på et vellykket resultat.

En livmoderbetændelse skal behandles hurtigt, ellers kan det ende med en livstruende, akut bughindebetændelse, forårsaget af en sprængt livmoder. Så vær opmærksom, hvis din tæve har pudsagtigt eller blodigt udflåd fra skeden. Det er et sikkert tegn på betændelse i livmoderen og et varsel om hurtig reaktion. I nogle tilfælde er livmoderen lukket, så betændelsen ikke kan komme ud. Her er det vigtigt at aflæse hundens almentilstand, feber, opkast, måske udspilet bug, ofte øget tørst men kun lidt eller ingen appetit.

Behandling

Hvis din hund har fået livmoderbetændelse skal den rigtige behandling findes. Ved ukomplicerede infektioner kan man forsøge en medicinsk behandling med hormoner og antibiotika. For de fleste tæver vil en operation dog være den mest optimale løsning, da tilstanden ellers vil komme igen i følgende løbetider.

Kvalificeret rådgivning
Vi har så stor erfaring med denne type operationer og patienter, at vi kan give en kvalificeret rådgivning og optimal behandling.
Ved operation fjernes livmoderen og de to æggestokke. Det betyder, at hunden ikke kommer i løbetid igen. Der er få bivirkninger ved operationen, når først hunden er rask igen. Den vil være lige så aktiv og glad, som den var før. Ja mange gange synes ejerene faktisk at deres hund får sin anden ungdom. Det skyldes at tæven ofte har været påvirket i lang tid inden der udvikler sig en egentligt betændelse i livmoderen. Du skal dog være opmærksom på din hunds vægt efter operationen, da stofskiftet ændres og den vil have mere tendens til overvægt.

Garanti på vellykket operation
På Frederikshavn Dyrehospital har vi investeret mange kræfter i at behandle tæver med livmoderbetændelse optimalt. Vi er så sikre på et godt resultt, at vi giver garanti på en effektiv og vellykket operation, ellers er vores arbejdskraft gratis.

 

 

> Find vej > Online  booking

Ring på 98 42 55 60


Åbningstider

Telefonen er åben fra
Mandag til fredag 8:00-17:00

Konsultation på hverdage efter tidsbestilling

Ved akut sygdom:
Døgnet rundt: 98425560